Det hinduistiske Kastesystem
Det indiske kastesystem er en måde at inddele den indiske befolkning på. Som det øverste har vi brahminerne, der er præster og lærde, altså dem der skal formidle den hellige viden og varetage religionen.
Kshatriyaerne er høvdinge og krigere, de skal beskytte befolkningen.
Vaishyaerne er handelsfolk, håndværkere og bønder, de skal holde kvæg og sørger for at jorden skal dyrkes og drives. 
Uden for kastesystemet finder man de kasteløse eller dalitter. Det er de lavest stillede, ofte tiggere, arbejdere og ufaglærte.
Du bliver inddelt i kasterne alt efter hvordan du har været i dit forrige liv. Hvis du har udfyldt dine pligter, som fx hvis du er en vaishya og har været en god bonde så bliver du noget bedre i dit næste liv.
Selv om kastesystemet blev officielt afskaffet i 1950, hvor Indien fik en grundlov, følger mange dog systemet endnu, da størstedel af befolkningen er hinduister.
Hvilken effekt havde kastesystemet på samfundet?
Det virker som den perfekte måde at holde et velfungerende samfund sammen på. Alle har deres plads og ved hvad de skal gøre, men sådan som jeg ser det, er det stadig undertrykkelse. Når nogen nægtede at være bonde eller ville gifte sig på tværs af kasterne skabte det fjendskhed og skænderier. Et eksempel fra ny tid er en kasteløs pige der var ved at uddanne sig selv, hverdag cyklede hun i skole og blev råbt af og kastet sten efter fordi, de ikke vil have at kasteløse skulle uddanne sig. Derfor blev hun nu eskorteret af politiet til skole. Sådan som jeg ser det må det største problem være misundelsen, at nogen bare springer kastene over. De har jo været bønder hele livet og ikke en præst eller læge. Men de føler sig alt for bundet til religionen til at gøre det selv. Kan det virkelig være sandt at man ikke skal have en chance for at gør det man har lyst til, fordi man er født i den forkerte familie, har den forkerte religion eller hudfarve?
Hvordan ser Indien ud efter at kaste systemet er blevet ophævet?
Nu da kastesystemet officielt er opløst er man begyndt at reservere pladser i udannelsessystemet for at bakke op om det. Men den grundlæggende indstilling har ikke ændret sig meget. De kasteløse er stadig urørlige og der forekommer næsten ingen ægteskaber på tværs af de forskellige kaster. Alle kender deres plads og muligheder. Det betyder ikke at rigdommen nødvendigvis følger brahminerne. Mange vaisyaer og sudraer har draget fordel af nutidens muligheder og er meget velhavende. På længer sigt vil dette føre til mere mobilitet i det indiske samfund.
I dag finder man oftest kastesystemet stærkest ude i de små indiske landsbyer.