Libyen
Der vil altid være nogen der kæmper mod undertrykkelsen, selv med deres eget liv som indsats, og hvad der sker i Libyen lige nu er et godt eksempel.
Efter 41 år af Muammar Gadhafis regime fik befolkningen nok og inspireret af det egyptiske oprør begyndte oprørende at sprede sig og regimet mistede kontrol over større dele af landet.
Gadhafi var klar til at nedkæmpe oprørende, men hans militær var ikke særlig godt udrustet fordi han frygtede, at det ville prøve at tage magten ved et kup, ligesom han selv havde gjort. De eneste militærenheder der var trænet og udrustet var hans sønners. Gadhafis søn Saif al Islam sagde overraskende dette: ”Vi er ikke interesseret i hævn, vi vil ikke slå nogen ihjel. De kan gå i fred”, da han opfodrede oprørende til at udvandre til Egypten. Dette var blot en facade og bag den gemte sig den voldsomme militærbrutalitet.
Da Gadhafi var begyndt at mangle soldater til at nedkæmpe oprøret, opfordrede han den regerings tro befolkning til at gør oprør mod oprøret. Dette er dog ikke sket endnu.
Trods artilleri og luftbombardementer giver de rasende befolkningsmasser ikke op og bliver ved med at kæmpe for demokrati.
Libyens oprør står ikke alene for flere og flere nationer som USA, England, Frankrig og selv Danmarks mest venstreorienterede parti, Enhedslisten, har foreslået at sende det danske forsvars stingermissiler til oprørerne. Men selv om regimet bliver væltet har Gadhafis Saddam Hussain agtige opførsel kostet tusindvis af civile og oprøres liv!
Det her udbrud af oprør er et fantastisk eksempel på at undertrykkelse ikke holder en meter. Og selvom den arabiske verden ikke altid har været i godt forhold til den vestlige, finder de sammen og hjælpes ad med at få retfærdighed.